Psykosomatiske smertetilstande opstået efter stressbelastning

Jeg har i flere år beskæftiget mig med belastningsreaktioner, som de kan opstå i kølvandet af arbejdsrelateret stress, kriser og traumatiske oplevelser m.m. Foruden psykiske symptomer som f.eks. nedsat stemningsleje, ængstelighed, udbrændthedsfølelse og koncentrationsbesvær, kan der i tiden efter intense belastninger forekomme forskelligartede kropslige gener. Det være sig eksempelvis i form af trykken for brystet, ondt i maven, snurren eller prikken i hudens overflade, hovedpine, eller bare en fornemmelse af, at noget føles helt forkert.

Af nærliggende grunde, bliver en vis andel af de klienter der oplever symptomer som disse, foruroliget over deres fysiske gener og søger derfor om råd og behandling i sundhedssystemet. Trykken for brystet giver hos nogle personer overvejelser om hjerte-kar-problemer, mens mavesmerter kan give mistanke om eventuelt mavesår eller tumor i mavesækken. I visse tilfælde, kan bekymringerne gående på helbredet, sågar føre til lange og tidskrævende undersøgelsesforløb i almen lægepraksis eller hospitalsregi, uden, at årsagen til de fysiske symptomer kan diagnosticeres som kendt organisk sygdom.

Uanset om symptomerne er dukket frem i forlængelse af psykiske belastninger, eller ej, defineres gruppen af somatiske symptomer som ikke lader sig forklare ud fra den medicinske model, som somatoforme lidelser i diagnosemanualerne (i dag ofte benævnt funktionelle lidelser).

Ca. 6 % af befolkningen (eller ca. 300.000 borgere i Danmark) menes at have en funktionel lidelse, som i større eller mindre omfang belaster personen i det daglige.

Et eksempel på psykosomatiske bryst- og mavesmerter

Da det bliver for omfattende, at uddybe de multible somatoforme tilstande som kan opstå efter svære psykiske belastninger, vil jeg i det følgende afgrænse mig til at belyse et udpluk af de gener som kan finde sted i området omkring bryst- og maveregionen.

Det er herunder almen viden, at stress kan give mavesmerter. For nogens vedkommende, ledsages smerterne sågar af diarre eller andre mavegener. Hvis du selv er nervøs for at flyve, eller hvis du har rejst sammen med en person, som er, har du måske oplevet hvordan hyppigheden af toiletbesøg synes at stige i timerne inden afrejse. Det er m.a.o. mavetarmkanalen og/eller urinvejene, som influeres af den forøgede nervøsitet i tiden inden afgang.

Det autonome nervesystem

Det autonome nervesystem består af to (generelt) modsatrettede systemer: Det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Det autonome nervesystem er spredt ud i organismen i form af tusinde af nervetråde som regulerer alle kroppens indre organer og kar, herunder bl.a. mave-tarm-systemet.

Efter indtagelse af et måltid mad, ledes den indtagne føde fremad ved hjælp af rytmiske sammentrækninger i tarmene. Bevægelserne stammer fra et tyndt lag væv af glat muskulatur placeret i tarmvæggen. Den glatte muskulatur er forbundet med nervetråde fra både det sympatiske og parasympatiske nervesystem, hvis rytmiske bevægelser koordineres via autonome impulser herfra. Generelt kan signalerne fra det sympatiske nervesystem siges at kontrahere tarmen, mens de parasympatiske signaler fungerer ved at relakserer den. Herved skabes en samlet bevægelse, som altså er med til at bearbejde og understøtte fordøjelsen i mave-tarm-systemet.

Stress forårsager herunder arousal i den sympatiske gren af det autonome nervesystem. Helt grundlæggende, er den forøgede sympatikus rolle, at gøre os parate til enten at forsvare os – eller flygte fra – indkommende trusler.

Når vores nervesystem sættes under pres på en sådan måde, løber blodet væk fra mave-tarm-systemet og over til bevægeapparatets tværstribede muskulatur i bl.a. arme og ben, hvor der er mere brug for de energiresurser, som er bundet til plasma.

Fordøjelsen sættes herved på vågeblus, samtidig med, at den sædvanlige aktivitet i mave-tarm-systemet bremser op. Ved voldsom stresspåvirkning, kan de ændrede forhold i regionen endda føre til urinal eller fækal udladning som kun med nød og næppe lader sig kontrollere, endsige, overhovedet.

De sædvanligvis rytmiske sammentrækninger i tarmen sættes ligeledes ud af funktion, hvilket, angiveligt, fører til nogle af de karakteristiske smertegener som generelt kan observeres ved nervøse tilstande.

Såkaldt mavekneb er eksempelvis resultat af muskelsammentrækninger tarmen. De kan føleles stærkt ubehagelige, som en knude i maven eller knibesmerter. Et dysfunktionelt mave-tarm-system kan desuden føre til udspiling af tarmen på grund af ophobning af luft mv., som ligeledes kan producere skarpe jag i abdomen.

De fleste mennesker kan relatere til smerter som disse ud fra oplevelser på egen krop, men for det nervøse barn, eller voksne som lider af langvarig svær stress, kan generne antage kronisk karakter som sammen med vedkommendes øvrige symptomoplevelser nedsætter livskvaliteten betydeligt.

Også brystsmerter kan opstå i tiden efter svært belastende begivenheder. De bagvedliggende mekanismer bag smerterne i brystområdet er grundlæggende de samme som ved de beskrevne abdominale smertetilstande: Når muskulaturen i brystvæggen spændes, som følge af stress, kan det m.a.o. opleves som trykkende eller snørende smertegener i området omkring hjertet, og under tiden blive forvekslet med hjerte-kar-problemer.

I disse år gøres et betragteligt stykke arbejde på Forskningsklinikken for funktionelle lidelser i Aarhus, mhp., at forske i og udbrede kendskabet til de funktionelle lidelser. Forskningen er tilskyndet, idet der mangler viden herom i både det private og offentlige behandlersystem.

Der er overordnet enighed om, at årsagen til de funktionelle lidelser er multifaktuel, hvilket vil sige, at lidelserne bør forstås og behandles ud fra en bio-psyko-social tilgang. Hermed tages altså udgangspunkt i såvel biologiske dispositioner som psykiske og sociale faktorer.

Behandlingen

Jeg har indarbejdet en særlig psykoterapeutisk indfaldsvinkel, tilegnet somatoforme tilstande i tiden efter psykiske belastninger. Indfaldsvinklen har bl.a. form af en coachende dialog med klienten, som sigter mod at løsne op for en ofte fastlåst fortolkning af hvad de kropslige tilstande er udtryk for og hvilken mening de har. Bort set fra den coachende tilgang til fænomenet, består en væsentlig del af behandlingen af stressreducerende teknikker (herunder bl.a mindfulness) samt psykoedukation i smerternes natur.

Du kan allerede nu begynde at overveje nedenstående punkter:

  • Ændrer smerten sig som den observeres, eksempelvis i udtryk eller kropslig placering?
  • Skifter smerten placering (af sig selv) over tid?
  • Bliver smerteoplevelsen mindre, hvis du retter fokus andet steds?
  • Er der en sammenhæng i oplevet smerte og dit nervesystems arousaltilstand? Ledsager smerteoplevelsen f.eks. øget hjertefrekvens, kropslig varmeudledning eller måske angstfyldte tanker? Hvad kommer først?
  • Har du svært ved at lægge afstand til dit kropslige ubehag? Kan det være vanskeligt at skelne ’dig selv’ fra de oplevede symptomer?

Kontakt mig her - så lover jeg at vende tilbage

Ring på tel.: 26719119 eller skriv til mig på: ivanhansen@gmail.com

Jeg svarer normalt inden for samme dag