Kropslige stress-reaktioner

Kropslige stressreaktioner kendetegnes ved at det pres man har oplevet, udtrykkes som kropsligt ubehag.

Stress opstået i kølvandet af arbejdsrelateret belastning, kriser og traumatiske oplevelser m.m., kan foruden at forårsage psykiske symptomer som ængstelighed, udbrændthedsfølelse og koncentrationsbesvær, sætte sig i kroppen. Det være sig eksempelvis i form af trykken for brystet, ondt i maven, snurren eller prikken i hudens overflade, hovedpine eller bare en fornemmelse af at noget ikke er som det børe være rent kropsligt.

Af nærliggende grunde, bliver en vis andel af dem som oplever symptomer som disse, foruroliget over deres fysiske gener og søger derfor om råd og behandling i sundhedssystemet. Trykken for brystet giver hos nogle overvejelser om hjerte-kar-problemer, mens mavesmerter kan give mistanke om eventuelt mavesår eller tumor i mavesækken. I visse tilfælde, kan bekymringer gående på helbredet, sågar føre til lange og tidskrævende undersøgelsesforløb i almen lægepraksis eller hospitalsregi, uden, at årsagen til de fysiske symptomer kan diagnosticeres som kendt organisk sygdom.

 

En knurren i maven eller trykken for brystet

Da det bliver for omfattende, at uddybe de multiple somatoforme tilstande som kan opstå efter psykiske belastninger, vil jeg i det følgende afgrænse mig til at belyse et udpluk af de gener som kan finde sted i området omkring bryst- og maveregionen. Det er hertil almen kendt, at stress kan give mavesmerter. For nogens vedkommende, ledsages smerterne sågar af diarre eller andre gener som mave kramper. Hvis du selv har prøvet at være nervøs inden en eller anden form for skelsættende begivenhed, har du måske også lagt mærke til, hvordan hyppigheden af toiletbesøg kan at stige i timerne optil.  Det er m.a.o. mavetarmkanalen og/eller urinvejene, som influeres af den forøgede nervøsitet.

 

Det autonome nervesystem

Det autonome nervesystem består af to (generelt) modsatrettede systemer: Det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Det autonome nervesystem er spredt ud i organismen i form af tusindvis af nervetråde som regulerer alle kroppens indre organer og kar, herunder bl.a. mave-tarm-systemet.

Efter indtagelse af et måltid mad, ledes den indtagne føde fremad ved hjælp af rytmiske sammentrækninger i tarmene. Bevægelserne stammer fra et tyndt lag væv af glat muskulatur placeret i tarmvæggen. Den glatte muskulatur er forbundet med nervetråde fra både det sympatiske og parasympatiske nervesystem, hvis rytmiske bevægelser koordineres via autonome impulser herfra. Generelt kan signalerne fra det sympatiske nervesystem siges at kontrahere tarmen, mens de parasympatiske signaler fungerer ved at relakserer den. Herved skabes en samlet bevægelse, som er med til at bearbejde, fremrykke og understøtte fordøjelsen i mave-tarm-systemet.

Stress forårsager herunder arousal i den sympatiske gren af det autonome nervesystem. Helt grundlæggende, er den forøgede sympatikus rolle, at gøre os parate til enten at forsvare os – eller flygte fra – indkommende trusler. Når vores nervesystem sættes under pres på en sådan måde, løber blodet væk fra mave-tarm-systemet og over til bevægeapparatets tværstribede muskulatur i bl.a. arme og ben, hvor der er mere brug for de energiresurser, som er bundet til plasma.

Fordøjelsen sættes herved på vågeblus, samtidig med, at den sædvanlige aktivitet i mave-tarm-systemet bremser op. Ved voldsom stresspåvirkning, kan de ændrede forhold i regionen endda føre til urinal eller fækal udladning som kun med nød og næppe lader sig kontrollere, endsige, overhovedet. De sædvanligvis rytmiske sammentrækninger i tarmen sættes ligeledes ud af funktion, hvilket, angiveligt, fører til nogle af de karakteristiske smertegener som generelt kan observeres ved nervøse tilstande.

Såkaldt mavekneb er eksempelvis resultat af muskelsammentrækninger tarmen. De kan føles temmeligt ubehagelige, som en knude i maven eller som knibesmerter. Et dysfunktionelt mave-tarm-system kan desuden føre til udspiling af tarmen på grund af ophobning af luft mv., som ligeledes kan producere skarpe jag i abdomen. De fleste mennesker kan relatere til smerter som disse ud fra oplevelser på egen krop, men for det nervøse barn, eller voksne som lider af langvarig svær stress, kan generne antage kronisk karakter som sammen med vedkommendes øvrige symptomoplevelser nedsætter livskvaliteten betydeligt.

Også brystsmerter kan opstå i tiden efter svært belastende begivenheder. De bagvedliggende mekanismer bag smerterne i brystområdet er grundlæggende de samme som ved de beskrevne abdominale smertetilstande: Når muskulaturen i brystvæggen spændes, som følge af stress, kan det m.a.o. opleves som trykkende eller snørende smertegener i området omkring hjertet, og under tiden blive forvekslet med hjerte-kar-problemer.

Kontakt mig her - så lover jeg at vende tilbage

Ring på tel.: 26719119 eller skriv til mig på: ivanhansen@gmail.com

Jeg svarer normalt inden for samme dag