Det lokale i eksistentiel længsel
Udgivet d. 13-05-2024 AfI en tid hvor alting larmer og en betydelig del af forbruget for længst er overgået til standardiserede metervarer, produceret af en håndfuld multinationale selskaber uden lokal forankring for at ridse det lidt skarpt op, opstår der en naturlig higen efter det lokale, autentiske og egensprægede. Hvor det tidligere var cool at flashe sine Lewisjeans eller McDonald’s-besøg, har mætningen over for det masseproducerede efterhånden fået entusiasmen ned på et mere køligt niveau. Er man som moderne forbruger desuden optaget af parametre som gennemsigtighed under hvilke forhold produktionen konkret er foregået under, bekymret for Co2-udledningen ved de lange transporter med videre, peger pilen også her i retning af det lokale. Således besjæles det egensbestemte af noget særligt identitetsskabende der taler til den æstetiske sans hos den nidkært bevidste forbruger.
En del af tiltrækningskraften ved det lokale synes at være en søgen tilbage til en mindre kompleks virkelighed der nemmere kan indkredses og dermed, så at sige, favnes, fra a til z. I det perspektiv kan forbruget nemmere gennemskues og lettere stås inde for. Nydes, fortælles historier om, tillægges mening – idet paraderne hos den samvittighedsfulde forbruger herved nemmere sænkes. Et forhold som gør sig gældende inden for lokalproducerede fødevarer som mejeriprodukter, ølbrygning og kødproducenter hvoraf mange af disse kooperativer med stolthed bærer egnens stednavn som varemærke. Som at genopdage dyden i noget der lokalhistorisk betragtet længe har stået som garant for ordentlighed og kvalitet i nærsamfundet. Bevægelsen mod det lokale spænder selvsagt bredere end til det, der kan fortæres. Dialekter med ophav uden for Valby bakke var eksempelvis tidligere noget man nærmest skammede sig over, mens det i dag er noget der vinder indpas på sprogskolerne. Således er eksempelvis bornholmsk dialekt blevet inde at studere blandt unge der søger mod en forankring, det globale umiddelbart ikke tilbyder.
Det kan også iagttages hvordan lokalhistorie er blevet et hit inden for forlagsbranchen, hvor dusinvis af bøger herhjemme udkommer med titler som “Horsens i årtier”, “Århusianske gadenavne”, “De Bornholmske husmænd” og så videre, for blot at komme med et par eksempler. Tendensen er indholdsmæssigt stort set den samme på tværs af forbruget: En søgen efter grænser i en grænseløs og vanskeligere gennemskuelig verden. En tilbagetrækning fra kompleksitet mod lokal nærhed renset fra den globale støj der nogen gange stikker i alskens retning.