Frisættelse gennem økonomisk uafhængighed

Udgivet d. 13-05-2024 Af Ivan Højgaard Hansen

Et ikke så ubetydeligt antal mennesker drømmer om en kvalitativ anderledes tilværelse – med plads en masse – til det der i virkelig betyder noget. Det er ikke kun herhjemme at drømmene trives. Tendensen har globalt fodfæste og et stigende antal mennesker er efterhånden begyndt at organisere sig i forskellige netværk på tværs af lande med henblik på sammen at stå stærkere overfor de udfordringer forbundet med at nå punktet for økonomisk uafhængighed. FIRE (Financial Independence, Retire Early), er i den henseende en sammenslutning af mennesker, hvor netværkets medlemmer hjælper hinanden med at komme derhen hvor målet om økonomisk uafhængig indfries. Dette være sig med alt lige fra videreformidling af egne førstehåndserfaringer i feltet, henvisninger til lukrative aktieporteføljer over investeringsfonde til hvordan at hverdagen praktisk taget kan løbe rundt med færrest muligt afsatte midler. Bevægelsen sigter altså på at skabe forudsætningen for at springe ud af det etablerede samfunds hamsterhjul, dvs. blive økonomisk uafhængig og gå tidligt på pension. FIRE er ikke kun for de økonomisk velbemidlede – en hovedpointe er at dedikationen til bevægelsens leve- og tankesæt netop giver mulighed for at mennesker med almindelige indkomster kan forvalte deres økonomi således, at det kan lykkes at stemple ud i en alder af eksempelvis 45-50 år. Når dette er sagt, er målet ikke partout rigdom, at læne sig passivt tilbage i tilværelsen ind til man omsider ikke behøver være menneske mere, men selv at kunne bestemme over tiden i et omfang hvor det er muligt at beskæftige sig med det man nu engang finder allermest betydningsfuldt.

Hele optakten til økonomisk uafhængighed vil således for hovedparten være indbegrebet af enormt nøjsomme forbrugervaner og typisk forbundet med disciplineret investering af det økonomiske overskud som måned efter måned tilsidesættes. Eksempelvis gennem benhård prioritering af hvad der i det daglige bruges penge på. Farvel til udgifter man godt kan klare sig foruden, eksempelvis bilen, ferien der droppes og huset der udskiftes med en billigere lejlighed. Bevægelsen spiller således aktivt med på de regler det kapitalistiske system fungerer under: Hårdt mod hårdt for at realisere et anderledes liv. I følge bevægelsens forskrifter har man nået status af FIRE, så snart man har passeret det punkt hvor indtægten fra ens passive indkomst gør det muligt at oprette ens tilværelse uden at skulle gå på arbejde.

Kontakt mig her - så lover jeg at vende tilbage

Ring på tel.: 26719119 eller skriv til mig på: ivanhansen@gmail.com

Jeg svarer normalt inden for samme dag