Modernitetsspecifik opmærksomhedsforstyrrelse
Udgivet d. 14-05-2024 AfNår langvarig samfundsstress fører til overload og mental udtrætning, begynder de områder af hjernen som muliggør et rolig og afstemt nærvær så småt lukke ned. Med moderne scanningsmetoder kan det endda ligefrem iagttages, hvordan hjernedele involveret i styring og kontrol af opmærksomheden bliver mindre funktionelle.
Fænomenet hænger blandt andet sammen med, at vi fra naturens side af er indrettet således, at nervesystemets ressourcer under pressede forhold rettes mod vores umiddelbare overlevelse. Væk med det åbne og afstemte blik på verden og over til tunnelsynets mentale smalbånd. Den stressramte har således svært ved, at samles, om selv de mindste ting; og at mærke den forbundenhed der kan opstå når vi rigtigt giver os hen til verden.
Med andre ord: Når et hjernefænomen som ovenstående udspilles i kollektivet, bliver resultatet et samfund hvor dets borgere – i større eller mindre grad – fremstår afmonterede og opmærksomhedsforstyrrede. De har simpelthen svært ved at være ordenligt tilstede, der hvor de nu engang befinder sig.
Fænomenet kan tydeligst betragtes hos mennesker, der allerede befinder sig på randen af kollaps; mens det måske kræver lidt større indføling at få øje på tilstanden hos det almene menneske der med møje og besvær kæmper en kamp i hverdagen for at få det hele til at gå op.
Det moderne synes på denne måde at lede os på afveje af det enkle og banale, det nære og vedkommende. Og selvom den her benævnte modernitetsspecifikke opmærksomhedsforstyrrelse ikke fuldstændigt er på linje med velkendte opmærksomhedsdiagnoser som ADHD og ADD, er den fænomenologiske lighed altså alligevel slående.