Psykedeliske traumer – “bad trips”

Artiklen her henvender sig til dig der ellers er ved godt helbred, men som kæmper med følgevirkningerne af et ’bad trip’ efter indtagelse af et psykedelisk stof. Du kan måske finde inspiration i teksten her og blive bedre i stand til at sætte oplevelsen i perspektiv. Hvis du tænker, at det kunne være på sin plads med en samtale, er det bare at tage kontakt. I det nedenstående skal der indledningsvist gives en mini-introduktion til det almindelige psykiske traume som afsæt til at belyse den særlige kompleksitet, et traume, kan antage, når psykedelika er involveret.

Generelt om (almindelige) traumer

Psykiske traumer kan opstå efter udsættelse for voldsomme og overvældende hændelser. Selvom oplevelser som disse så at sige brændemærker psyken, kan det efterfølgende dog være vanskeligt at erindre traumeoplevelsen i dens helhed. Helheden er gået tabt.

Det kan eksempelvis sagtens være, at man er i stand til helt overordnet at huske hvad der fandt sted og oven i købet kan beskrive hvad der nogenlunde skete i kronologisk rækkefølge – men erindringen forekommer ofte følelsesmæssigt fragmenteret og med manglende sans for den dybere dimension i det der var allermest skrækindjagende. Hvad der mere specifikt typisk undslår sig bevidstheden, regnes ofte for oplevelsens implicitte, nonverbale elementer. Det vil sige de erindringsflader der i særlig grad knytter sig til de følelsesmæssige indtryk – stemningerne – og de kropslige fornemmelser forbundet hermed. Når elementer som disse frakobles bevidstheden, skyldes det helt enkelt at de ofte er for overvældende at tilgå.

Med dette sagt, nærer mange traumatiserede dog et dybfølt ønske om at få bearbejdet deres traume i håbet om komme videre, men øvelsen er ofte udfordrende, idet vores psykologiske system – som en beskyttelsesmekanisme – lukker ned for adgangen til det som oplevedes allermest forfærdeligt. Det svarer metaforisk til at være blevet ramt af en splint – end skønt åbningen i huden for længst er groet sammen med henblik på at beskytte organismen mod yderligere fare. Problemet med fortrængningen er imidlertid, at den kommer med en pris: Et spektrum af traumatiseringssymptomer og et generelt ubehag.

Disse efterreaktioner er i virkeligheden organismens mere eller mindre succesfulde forsøg på at håndtere “splinten” i det indre. Et forsøg på at hele op. I litteraturen om traumer sammenlignes traumer da også indimellem med øer som er isolerede fra vores almindelige hverdagsbevidsthed. Traumatiske oplevelser ligger altså så at sige, hengemt, underneden, uden, at der ordentligt er adgang til dem hvormed de forbliver uforløste.

Det særlige ved psykedeliske traumer

Antagelsen om at der ikke findes dårlige trips – kun lærerige men svære oplevelser – er en sandhed med modifikationer hvis ikke en direkte vildledelse. Selvom især de klassiske psykedelika som LSD, psilocybin, meskalin og DMT har en høj sikkerhedsprofil. Og tilmed er fundet gavnlige i behandlingen af en række psykiske lidelser; kan indtagelse af substanser som disse også gå grueligt galt: Komme ud af kontrol og være så voldsomme for den involverede, at de udløser et traume.

Der er imidlertid forskel på almindelige traumer og det som her benævnes psykedeliske traumer. Dette hænger blandt andet sammen med, at sidstnævnte fandt sted i en tilstand kendetegnet af en sansning så skærpet, at personen derfor er særligt udsat og sårbar.

De fleste som har prøvet at indtage et psykedelisk stof, har hertil nok også oplevet, hvordan at den psykedeliske erfaring, efterfølgende, kan være svær at huske i sin fulde fænomenologi.

Hvad der under trippet ellers fremstod så åbenlyst, klart og tydeligt, synes nu mere fjernt og distinkt.

Årsagen til dette kan forklares ved, at oplevelsen jo netop skete i en bevidsthedstilstand som vi ikke udenvidere har adgang til, uden, også selv at være påvirket.

I lighed hermed, vil man typisk også sagtens kunne genbesøge (komme i kontakt med) ens  psykedeliske erfaringsflade – næste gang – et psykedelika indtages; som fortsatte man fra det punkt man netop slap under sidste trip.

Studier i hvorledes noget så almindeligt som nikotin kan influere hukommelsen, synes herunder at understøtte pointen i ovenstående udsagn: For det som er indlært under nikotinpåvirket tilstand – kan også bedst erindres under påvirkning af nikotin. Noget tyder altså på, at den særlige kemi som kendetegner psykedelika, kan hidføre os til tiltande som kan være vanskelige at få adgang til (og dermed huske) uden, også selv, at have psykedelika i blodet.

Men nu til det allervigtigste: Det psykedeliske traume er med andre ord gemt dobbelt bort.

For det første er det psykedeliske traume (ligesom almindelige traumer) fortrængt fra vores almindelige hverdagsbevidsthed. Og for det andet, er det psykedeliske erindringsmateriale gemt væk i en kemisk ændret tilstand, der netop ligger langt fra vores almindelige hverdagsbevidsthed.

Hermed slipper man dog ikke for de negative følger af at være ramt af et psykedelisk traume. Oplevelsen vil nemlig undertiden forsøge at bryde ud af sin fastlåsthed gennem det som ofte kaldes flashbacks. Det handler alt sammen om at organismen forsøger at få få gjort det ubevidste, bevidst. Det er herigennem organismen heles.

Negative flashbacks

I kølvandet af psykedeliske oplevelser, opstår ikke sjældent episodiske genoplevelser af det særegne univers der udfoldede sig under trippet – også selvom der eventuelt er gået mange år efter stoffet blev indtaget. I de tilfælde, hvor flashbacksne formidler overvældende psykedelisk materiale, kan det føles som at blive kastet direkte tilbage til det mareridt der udmøntede sig.

Disse genoplevelsesfænomener eller flashbacks kan beskrives som midlertidige overlap mellem den bevidsthedsudvidede psykedeliske stilstand og den almindelige hverdagsbevidsthed. Pludselig er verdnerne ikke længere så adskilte endda. De taler sammen. Glider ind i hinanden.

Genoplevelserne (flashbacksne) er selvom de kan opleves særdeles ubelejlige – ofte meningsfulde – i den forstand, at de har til formål at ventilere det traumatiske indhold. Det vil sige bringe materialet frem til bevidsthed og udligne det tryk der ellers omgav det hengemte materiale. Ved flashbacks kan det opleves som om at bevidstheden for en stund glider over i den ændrede bevidsthedsudvidede tilstand – lidt lige som om at man igen er tilbage i trippet. Dette kan selvsagt give en frygt for atter at være fanget i et endeløst psykedelisk mareridt man gerne vil have blot stopper – men processen er helt nødvendig – eftersom der ikke kan opnås adgang til det psykedeliske traume, uden, at ens bevidsthedstilstand for en stund ændres tilbage til den tilstand som i første instans gjorde sig gældende under traumets opståen.

Nogle gange ser flashbacks ud til at bryde frem, når der er udviklet tilstrækkelig modenhed til at se det i øjnene, der tidligere blev undertrykt på grund af dets overvældende karakter. Eller når de rigtige rammer, med tilstrækkelig tryghed til at mærke efter, er etableret. Når dette er sagt, er det omvendt set heller ikke ualmindeligt med såkaldte positive flachbacks i forlængelse af psykedeliske oplevelser. Her er det ikke materiale forbundet med modstand der popper op i hverdagsbevidstheden – men mere en eleveret form for stemning der forløses. Noget opløftet og meningsbærende der får nyt rum.

På denne vis er overskridelsen af hverdagsbevidstheden et nødvendigt onde for at lade det negativt overvældende skvulpe på plads i systemet igen. Resultaterne af genoplevelserne er da også typisk lettelse, sammenligneligt med, at det psykedeliske materiale omsider får lov at blive afstemt med ens øvrige reservoir af oplevelser og dermed færdigbearbejdes. Kroppen vil i tiden herefter være bedre i stand til at afslappes og ikke føle samme behov for hele tiden at være på vagt over for, om det hele nu igen er ved at skride hen i noget ude af kontrol.

Hjælp i forhold til psykedeliske traumer

Her til slut nogle opsummerende pointer samt eksempler hvad du kan gøre på egen hånd, med henblik på at finde fødderne igen i kølvandet af et psykedelisk traume.

• Flashbacks er ofte kortvarige; som et ’flash’ eller glimt blusser de op med stor intensitet, men peaker ofte lige så hurtigt igen.
• Processen har til formål at bevidstgøre indhold som dit system har behov for at forløse.
• Flashbacks er meningsbærende i den betydning at de trykudligner en indre konflikt gennem deres fremtræden.
• Stræk- og afspændingsøvelser som det kendes fra blandt andet yogapraksis kan hjælpe til at lande, eksistentielt, i kroppen; give dig en følelse af at være hjemme i dig selv igen.
• Brug af naturen er desuden oplagt. Eksempelvis i form af gåture der kan bane vejen for igen at slå rødder i den konkrete fysiske virkelighed.
• Husk, at vores organisme heldigvis besidder en formidabel evne til at hele sig selv.
• Hvis du syntes om det du læste her på siden, er det desuden muligt at hente yderligere inspiration i min bog Mindfulness og yoga i helingen af PTSD – som eksempelvis kan købes her på Saxo.com
• Når dette er sagt, kan en mere håndholdt vejledning være fordelagtig når benene er slået væk under en. Overvej derfor om ikke det er på sin plads at tale med en professionel med indsigt i emnet.