Af folk som har lagt vejen forbi mig, har jeg ofte fået at vide, at samtalerne er forbundet med aha-oplevelser som får det hele til at fremstå i et klarere lys. Jeg gør nu også mit for at lytte på en åben og indlevet facon. Min erfaring siger mig tilmed, at det ellers ikke vil være muligt at komme i dybden med de tankemønstre, der typisk ligger til grund for at mennesker søger psykologhjælp.

At arbejde med terapi, kræver for mig at se en særlig ramme – hvis man ønsker at tage klienten og sig selv i rollen som behandler seriøst. Jeg booker derfor sjældent mere end 15 klienter ind pr. uge – hvilket er et bevidst valg jeg har truffet i min praksis. Det handler om at have tilstrækkelig tid og omsorg for det du gerne vil snakke om. Fordi, for selv den mest rutinerede, er der nemlig en øvre grænse for hvor meget man reelt kan rummes hvis der skal værnes om kvaliteten. Som jeg ser det, er det på grænsen til det etisk forsvarlige, at arbejde fra tidlig morgen til sen eftermiddag med ugen propfuld af klienter. Det er der desværre en hel del eksempler på i landskabet derude.

At gå til psykolog, hos mig, foregår som nævnt under rammer der tilsigter at begunstige et nærværende møde. Med dette er sagt, vil jeg efterhånden som din problemstilling er tilstrækkeligt belyst, komme med feedback på problematikken vi i fælleskab har udfoldet. Du vil – hvis du er som de fleste, være i stand til at tage væsentlige skridt mod forandring; allerede efter første samtale. Når man som jeg har praktiseret i mere end 10 år, opstår der en vis mønstringsgenkendelse som gør det lettere at spotte sagens kerne og dermed finjustere den terapeutiske indsats. Selvom mennesker ganske vist er forskellige, har de mekanismer der ligger til grund for vores problematikker en hel del træk til fælles.

Fra dette sted i forløbet, kan der efterhånden tages hul på den mere rådgivende del. Herunder hvad du selv kan gøre for at bedre din situation ved hjælp af målrettede og konkrete anvisninger fra min side. Selvom jeg nyder at dvæle i detaljen og at give tid til det der kræver særlig opmærksomhed, har jeg ikke til hensigt at holde på dig længere end nødvendigt. Jo hurtige, jeg formår at styrke din eksistentielle bærekraft, desto større tilfredshed hos mig. Et psykologforløb strækker sig sjældent mere end 6-7 gange – om end mindre ofte er tilstrækkeligt.

Nuet som bærende element

I det liv, vi er givet, er vi eksistentielt set forvist til at være et sted ad gangen. Aldrig andet steds end nu.

Du ér lige her under læsningen af forhåndenværende tekst: Opmærksom, tilstede eller nærværende over for det skrevne. Er du tilmed i stand til at give dig helt og holdent hen til det formidlede, vil du næppe samtidigt kunne overveje hvad der senere skal handles ind – hos købmanden – eller på, hvad dagen forinden i øvrigt bød på. Det aktive tilstedevær i nuet, kan tilmed effektivt afdæmpe psykologiske problemstillinger: For en stund træder disse i baggrunden, ude af sind, fordi du helt enkelt er optaget af noget andet.

Ved psykologiske problemstillinger, er det imidlertid således, at de lige så hurtigt som de ”glemmes”, ofte vil dukke frem igen. Eksempelvis i form af indskydelser, der synes at fremstå så vigtige, at de for alt i verden ikke bare kan fejes til side. Fænomenet hænger sammen med, at psykologiske problemstilliger er indlejret i mønstre. Et problem står, så at sige, sjældent alene, men knytter sig til en hob af argumenter der undertiden kommer anmassende med så meget styrke, at vi igen kommer til at beskæftige os med det. Men herved genstartes den problematik du ellers netop havde taget en pause fra. I sådan et tilfælde kommer du med andre ord til at gøre nøjagtigt det samme du tidligere har gjort – hundrede – hvis ikke tusindvis af gange før: Du går ind i det negative tankemønster igen. Der er bare det problem herved, at grublerierne sjældent gavner. Især hvis vi er kørt fast i en tilstand af psykologisk smerte, gør de ingen som helst nytte. Du har allerede tænkt rigeligt. Allerede gået rigeligt i ring.

Hvad der i stedet er brug for er en helt anden strategi end tænkningens. Accepter derfor hvad end du føler. Lad din tilstand være, som den nu engang er. Og prøv så at ligge mærke til, hvordan der rent faktisk nemmere kan gives slip, hvis ikke du kæmper så hårdt imod. Skift derpå fokus væk fra grubleriet, gerne over på noget der kan sanses. Det være sig noget der kan ses, høres eller føles. Hvis du formår at være opmærksom på det forhåndenværende helt og holdent, vil problematikken der før virkede uoverkommelig, efterhånden begynde at miste sit knugende greb og du vil præcis lige som det måske før var tilfældet, lidt længere oppe i teksten, bedre kunne fæstne dig til den åbning som nuet repræsenterer. Nuet, hvor fortiden og fremtiden ikke kan sætte deres dagsorden hvis du vel at bemærke er der fuldt ud.

Du må naturligvis gerne reflektere over din livssituation. Vi har brug for at rubricere verden i forskellige kategorier for blandt andet at kunne handle og planlægge i tid. Men i de tilfælde hvor du i forvejen er tynget af grubleri og en tendens til hele tiden at analysere, vil er det ofte ikke være til megen nytte. Hvad der omvendt set bør have din fulde opmærksomhed, er det liv der udspiller sig uden for din osteklokke. Glæden ved at være tilstede med dine nærmeste. Vandringen langs havneindløbet i København. Skumringen over byens tage. Det giver her med andre ord mening at kigge mere ud, end ind. For når det, derude, træder frem, vil det, derinde, så at sige træde tilbage. Vi kan kun være et sted ad gangen. Du ér i dit nærvær.