Tidslighed
Udgivet d. 08-12-2015 AfKan du huske det? Dengang du var lille; havde det med tiden en helt anden intens kvalitet – på både godt og ondt. En halv time kunne føles nærmest uendelig hvis du ventede på at mor eller far skulle hente dig. Og især, hvis du var blandt de sidste i institutionen. Men hvordan kunne en halv time føles så lang? Det gjorde den fordi du var optaget af den. Fokuseret på den. Tiden, altså. Herved begyndte det som førhen bare strøg afsted med legekammeraterne, at føles langstrakt. For sagen er jo den, at des større diskrepans der er mellem dig og din omverden – desto mere anstrengt vil tiden føles. Simpelthen på grund af din modstand over for det som allerede ér. Det er blandt andet derfor, at det til tider kan være en fordel – rent psykologisk – at acceptere selv meget smertefulde situationer som du alligevel ikke kan ændre på.