Stress – Psykolog i København

Kan du genkende dig selv i det følgende?

I langt de fleste tilfælde, kan det heldigvis lade sig gøre at få buk med stress. Til en start skal du “blot” følge nogle relativt simple råd. Og dernæst, vil du nok også skulle ændre på nogle ting i din hverdag, så ikke du genudsættes for nøjagtigt det samme som i første færd var med til at forårsage den. Hvad der ellers skal til, og hvorfor det ikke altid er “bare lige” at komme ovenpå igen, skal vi nedenstående omkring.

I vore dage, hvor der generelt i samfundet stilles store krav til de mentale ressourcer, er stress blevet til en folkesygdom. I løbet af et arbejdsliv vil en stor andel af befolkningen, på et tidspunkt, havne i en tilstand der opfylder kriterierne for stress. Det er i dag heldigvis ikke tabuiseret som før, at søge hjælp, lige som man også er blevet mere opmærksom på at opsnappe tegnene i tide. I min praksis ser jeg således mennesker fra alle lag af samfundet med den problematik til fælles – at de hver og en – er kørt træt i det maratonløb som karriere- og privatliv under tiden kan opleves som.

Ved stress forholder det sig ofte sådan, at den ligesom kommer snigende ad bagdøren, uden, at man nødvendigvis ligger mærke til at den har ædt sig ind på trivslen over en periode. I nogle tilfælde, har fænomenet sågar stået på i årevis inden panden for alvor er løbet mod muren. En sådan omstændighed kan i bogstaveligste forstand kaldes et mentalt kollaps, der typisk ledsages af foruroligende hjertebanken, stedvis trykken for brystet og en knurren i maven. Afbrudt nattesøvn. Tendens til at miste tålmodigheden, i situationer, hvor det i grunden ikke var rimeligt med meget mere.

I samme ombærring som alle disse reaktioner finder sted, mistes ens sædvanlige overblik over tingene – iblandet en gruende fornemmelse af, konstant at være på bagkant af noget vigtigt som man for alt i verden ikke må misse – også selvom det i realiteten slet ikke forholder sig sådan.

De simple forholdsregler

Som nævnt bygges stress i reglen op over tid. Man kollapser ikke bare, fordi man i løbet af den sidste uges tid har haft travlt. I stedet skyldes tilstanden typisk et længerevarende, forudgående pres, hvor hele ens organisme er blevet vænnet til at befinde sig i en tilstand af forhøjet alarmberedskab. Fænomenet er udtryk for en programmering af det autonome nervesystem, som bevirker til at krop og hjerne reagerer på snart sagt hvad som helst som om det gjaldt liv eller død. Det, som har taget lang tid at opildne, tager typisk også tid at slippe. I forbindelse med, at få brudt med den nævnte oprørthed, kan det være nødvendigt at sætte en ramme eller struktur op for hverdagen, hvor man i en periode, accepterer, at drosle sit aktivitetsniveau ned til kun et par få håndgribelige ting i løbet af sin dag. Det anbefales i tråd hermed som en fast rutine, at komme ud og få gået nogle ture. Er du til motionstræning, er det i de langt de fleste tilfælde også tilrådeligt at få lidt sved på panden. Men andre og mere målrettede aktiviteter til at afstresse nervesystemet, kan med fordel anvendes som en genvej. Der skal med andre ord mange gåture omkring søen, langs strandbredden, i parken, skoven eller hvad dit nærområde i øvrigt har at tilbyde, for at opnå den samme dybe effekt som blot en enkelt yoga- eller afspændingssession kan afstedkomme. Det er ikke sikkert at yogaen “taler” til dig, men måske er tiden nu ved at være inde til, at få afprøvet, om det måske alligevel kunne være noget. Uanset hvordan man vælger at gribe sagen an, må man for at sige det populært, komme ud af hovedet (hvor stressen opstod) for at lande i kroppen. Når roen omsider indfinder sig, vil overblikket også efterhånden blive større. Det vil blandt andet sige en klarer vished om, hvad der er rigtigt for en.

Når idenditeten spænder ben

Den beskrevne oplevelse af at ramme hovedet mod muren, betyder ikke sjældent, at ens selvbillede i et vist omfang krakelerer. Det er nemlig så godt som umuligt, at holde fast i den sædvanlige version af sig selv, når fundamentet under fødderne vakler. For en dels vedkommende, er netop dette aspekt ved stress noget af det allersværeste at håndtere. Én ting er uro og ængstelse, noget andet er, at være vidne til ens eget forfald: Ikke længere at være i stand til at være den der lige fikser alting for alle andre. Ikke at formå, at holde trit i situationer hvor der skal leveres. Ubeslutsomhed. Manglende energi. Flere eksempler kunne nævnes.

Noget sådan står i sagens natur i kontrast til ens sædvanlige selvforståelse og vækker typisk en bekymring for, om man mon nogensinde bliver sig selv igen. Selvom alt således skriger efter at stå af ræset, er det ikke desto mindre almindeligt at man ligesom tenderer til at knuge sig selv til det, man trods alt har tilbage – som prøvede man at bevare de sidste rester af ens sædvanlige og velkendte selvbillede. Når man i den forstand krampagtigt forsøger at holde fast, kan det være svært samtidig at bevæge sig hen mod den restitution, man i virkeligheden har brug for. Det er her at spørgsmålet om idenditet, kan forhale muligheden for igen at få fast grund under fødderne. Og måske i særlig grad her, at en psykolog kan være en god og berettiget sparringspartner ved sin side.

I den psykologiske konsultation, vil det herunder ofte være hjælpsomt, at forholde sig konstruktivt til den modstand, der fra tid til anden gør det vanskeligt, til at give slip. Dette blandt andet ved at acceptere og anerkende på et dybere plan, at tingene nu engang er, som de er. Ikke for at blive hængende i en art passiv attitude, men for at give organisen lov til at komme ned og vende. Det vil blandt sige, at mærke, hvordan livet føles når man det ikke længere konstant ligger under pres og beskydning. Lige som det at slække tøjlerne også gerne skulle opfostre en genopdagelse af den nydelse, der findes i den banale og nære livskvalitet.

Vejen tilbage til et bedre sted

Stress er som andet steds nævnt her på siden, både et misbrugt og undervurderet ord. Det bruges snart sagt om hvad som helst, men når det virkelig rammer, kan det være nødvendigt at revurdere sin levevis, for ikke at vende tilbage til nøjagtigt det samme, som i første instans var med til at forårsage den. På denne vis kan et stressnedbrud tvinge en til at stoppe op, mærke efter og tilegne sig en mere moden forståelse af egne grænser. Har man først én gang prøvet, at ramme hovedet mod muren, vil man som en naturlig konsekvens forsøge at undgå at komme ud for noget lignende igen. På den måde kan stress fordre til, at føre en mere moden levevis med blik for den personlige bæredygtighed. Man kan derfor meget vel komme ud på den anden side som et grundlæggende mere afstemt menneske, der i højere grad er opmærksom på hvad der virkeligheden betyder noget. Eller for at udtrykke pointen lidt anderledes: Adfærden som resulterede i at man i første instans gik ned, indses nu som resultatet af en livsførelse, hvor der i alt for stort omfang blev gået på kompromis med den nære og fordybede livskvalitet og ikke mindst respekten for hvad der er rimeligt at udsætte sig selv for.

Ønsker at læse mere om mekanismerne bag hvordan stress kan sætte sig i kroppen, kan du klikke ind her

Fakta om stress

• 10-12 % af alle danskere lider af alvorlig stress
• Stress koster 1,5 mio. fraværsdage om året
• Det koster ca. 500.000 kr. at erstatte en sygemeldt akademisk medarbejder
• En stresssygemeldt mellemleder eller ekspert koster op mod 2 mio. kr. for virksomheden
• Ubehandlet stress udløser over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser

Kilde: www.stressforeningen.dk

Psykolog København Stress